onsdag den 14. marts 2012

Bondegårdadyr

Jeg elsker at hækle, og har til flere veninder hæklet dyr til deres barnevogne i barselsgave. Nu er det så min egen tur, og derfor må jeg jo hækle en til mig selv. Jeg har valgt at temaet skal være bondegårdsdyr. Ind til videre er det blevet til hen hest og en ko, og jeg er i gang med en tyr.





onsdag den 7. marts 2012

Babytøj


Jeg har fundet denne bog fra 70érne, mønstrene er ikke de nemmeste at læse, og man skal holde tungen lige i munden når man tegner mønstrene af. Men jeg synes at der er nogle rigtige fine ting i den. bla. et par overalls og en lille sparkedragt i fast stof. Jeg har været i gemmerne og fundet lidt stofrester, jeg vil prøve at sy i først.


søndag den 4. marts 2012

Firkanter

Jeg er tosset med firkanter.

Dette skal broderes, og tror jeg vil prøve at brodere med perler.

fredag den 2. marts 2012

Læderbamse

Jeg elsker skind og læder, det er et af mine ynglings materialer. Jeg ville bare ønske at jeg var bedre til at sy i det. Heldigvis så er de inde i skindhuset så søde til at hjælpe, med hvordan man gør, og hvilke teknikker der er bedst. Jeg har været inde og rode i deres rester og har lavet en lille bamse i handskelæder.

Jeg har fået en dygtig grafiker jeg kender, Marie, til at skitsere lidt forme for mig, for det er ikke der jeg har min spidskompetence.
tegnet op i original størrelse










Jeg er blevet godt tilfreds med min lille bamse, som vil være fin i barnevognen. Tror dog ikke den er et hit at bide i og savle på, så den er nok bedst til pynt.